Forslag til fagforeningers arbejde for at styrke befolkningens opbakning til bæredygtig omstilling

Notat udarbejdet af DM’s medlemsnetværk MBOS Bæredygtig fagforening.
Notatet rummer tre forslag til tiltag, en fagforening kan indføre, som kan styrke befolkningens opbakning til bæredygtig omstilling.

A) DM kan formidle og udvikle metoder til at skabe levende forestillinger om fremtidens bæredygtige liv

Opbakning til bæredygtig omstilling kan kræve, at vi har klare forestillinger om, hvor vi skal hen. Vi har behov for viden om tekniske og strukturelle løsninger, men også for en fornemmelse af og forståelse for, hvilke forandringer, der vil indfinde sig i det nære hverdagsliv. At kunne identificere en nær, men anderledes fremtid, kan styrke modet til bæredygtig omstilling. Og kan vi tilmed identificere ikke blot de afsavn, men også de glæder og nye værdier, som bæredygtige måder at arbejde, producere og leve på, kan medføre, kan vi styrke ikke kun menneskers mod, men også potentiel vilje til forandring.
Vi foreslår, at DM mobiliserer den faglige narrative og kommunikative kompetence, som mange af DM’s medlemmer besidder. Den skal bruges til at udvikle metoder og fortællinger, der kan afmystificere, hvad livet i den bæredygtige fremtid vil indebære. Vi foreslår også, at fagforeningen selv bidrager til at skabe sådanne fortællinger ved at styrke en levende formidling af konkrete omstillingsplaner for uddannelse og arbejde, herunder eksempelvis for bæredygtig omskoling og videreuddannelse.

B) Involver uddannelsessystemet og skab strukturer til borgerdrevne initiativer

Udover kommunikation arbejder mange af DM’s medlemmer med uddannelse, folkeoplysning samt læring og innovation i bredere forstand. I forhold til klima og bæredygtighed er problemet, at der mangler politik, organisation og finansiering til at styrke befolkningens involvering, læring og opbakning. Derfor følgende forslag, som DM vil kunne tilkendegive sin opbakning til eller involvering i:

Opret en borgernes klimafond (eller bredere bæredygtighedsfond)
Den skal støtte to typer initiativer:
1) Klassisk folkeoplysning, som ikke er lig informationskampagner og anden missioneren. Folkeoplysning i klassisk forstand rejser spørgsmål/dilemmaer/kontroverser, sikrer gode rammer, alsidige input og inviterer borgerne til medvirken til at drøfte og udvikle svar/løsninger. Det skal ikke handle om for og imod klimaindsats, men om hvilke løsninger (hvem, hvad, hvor meget, hvordan, hvornår?). Eksempel: Under A-kraft-debatten i 70’erne gav regeringen støtte til et energioplysningsudvalg og samarbejdede med Dansk Folkeoplysnings Samråd. Resultatet var en langt mere oplyst og engageret befolkning end andre steder i Europa.
2) Initiativer, der fremmer borgerdrevne initiativer: Idéudvikling, videnudveksling, alternative praksisser, arbejds- og levemåder. Mange borgere er bekymrede og søger efter noget at håbe på. Deres opbakning til klimaindsats og bæredygtighed kan styrkes ved at tale til det behov gennem positiv inspiration og invitation til at medvirke.

Involvér uddannelsessystemet
FN’s verdensmål 4.7. forpligtiger Danmark til, at alle børn og unge skal lære om bæredygtig udvikling inden 2030. Men regeringen mangler fortsat en strategi til at fremme det. På initiativ fra det nationale netværk for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – RCE-Denmark – har 36 uddannelses- og bæredygtigheds-organisationer opfordret regeringen til at medvirke til udviklingen af en sådan strategi. Brevet tilsendt ministrene for børn- og undervisning og forskning og uddannelse ultimo august sidste år er endnu ikke besvaret.
En sådan strategi bør ikke kun omhandle børn og unge, men også videregående uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og non-formel uddannelse.
Det er vigtigt at engagere de unge og støtte deres initiativer. Samtidig er det også vigtigt at de videregående uddannelser kvalificerer de kommende ledere, mellemledere, ingeniører, kommunikations-professionelle m.v. i at forstå, arbejde med og involvere andre i læring og udvikling i forhold til bæredygtig udvikling.

C) Gør erhvervslivet bæredygtigt med en klimarepræsentant

Som pendant til den klassiske tillidsrepræsentant, som varetager overenskomst- og ansættelsesmæssige forhold, vil det være relevant også at have repræsentanter, som varetager fremtidens og det større samfundsmæssige fællesskabs bæredygtighedsinteresser med udgangspunkt i den pågældende arbejdsplads.
Klimarepræsentant vil kunne bidrage til at fremme arbejdspladsens omstillingsproces og styrke medarbejdernes forståelse for vigtigheden af deres opbakning til omstilling, både på arbejdspladsen og i bredere forstand. Der er et stærkt socialt element i den grønne tillidsrepræsentant, da funktionen understøtter interaktion og velvilje. Dette udebliver for ofte i topstyrede bæredygtighedstiltag som f.eks. transportpolitik og affaldssortering.

Skrevet af Jeppe, Frederikke, Jakob og Lea / Bæredygtig fagforening MBOS

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s