Kortere arbejdstid og klimarepræsentanten – to foreslag fra Bæredygtig Fagforening

Den 19. august 2020 præsenterede og diskuterede Bæredygtig Fagforening to idéer med bestyrelsen i DM Offentlig. Vi fremlagde vores forslag om kortere almen arbejdstid og indførelsen af en klimarepræsentant på alle arbejdspladser. DM Offentlig repræsenterer en gruppe af DM’s medlemmer, som er ansat i statens, regionernes og kommunernes administrationer.

Se vores slides fra præsentationen her.

Lad os undersøge om kortere arbejdstid kan bidrage til at skabe et bæredygtigt samfund

I netværket MBOS Bæredygtig fagforening er vi enige med arbejdslivsforsker Janne Gleerup, når hun i et interview, vi lavede med hende i april 2020, siger, at hvor bæredygtig omstilling af arbejdslivet nok kan “virke flyvsk”, så kan “konkrete eksperimenter gøre drøftelsen mere håndterbar og handlingsrettet”.

I netværket, tror vi, at det på nuværende tidspunkt kan være meningsfuldt at begynde at gøre forsøg med kollektivt nedsat arbejdstid blandt forskellige faggrupper i den offentlige sektor. Vi ønsker forsøg med arbejdsuger, der er kortere end 37 timer, og ønsker følgeforskning, der kan belyse effekten af de forsøg. 

Vores tro på at tiden nu er moden til at gøre forsøg med kortere arbejdstid og forske i dens effekter beror på de erfaringer, der allerede er gjort i Danmark og i udlandet. I Danmark har en række private virksomheder indført kollektive 30-timers arbejdsuger, men i udlandet er forsøg også blevet etableret i den offentlige sektor og evalueret til at have flere gode effekter. 

Vi har imidlertid stadig for lidt forskningsbaseret viden til i netværket at kunne danne os en holdning til om og i hvilken form, vi ønsker kollektivt nedsat arbejdstid indført. Det er netop derfor, vi fremhæver og deler interesse i nu at få gjort flere kontrollerede forsøg og skabt forskningsresultater, der kan give os mulighed for at diskutere, om og hvordan kollektivt nedsat arbejdstid kunne være ét muligt svar på behovet for mere bæredygtige hverdagsliv, arbejdsliv og samfund, end vi har i dag.

Samtidig, og som man også kan læse under vore tema “Arbejdstid” her på hjemmesiden, mener Janne Gleerup ligesom vi selv og andre videnspersoner og fagfolk, vi har interviewet, at bæredygtig omstilling og og ændringer af arbejdstid må tage afsæt i borgernes ønsker og oplevede behov.

I dag siger netop flere danskere, og faktisk især akademikere, at de ønsker en kortere arbejdstid. I januar i år refererede Ritzau en undersøgelse, der viste, at især “akademikere og beskæftigede i aldersgruppen 35 til 44 år, der ønsker at arbejde færre timer.”

Og det mente flere skyldes, at arbejdspresset i dag er for stort. Blandt andet udtalte Camilla Gregersen i artiklen, “at mange akademikere ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, fordi de arbejder for meget”.

Akademikernes fagforbund AC skriver også, at især akademikergruppen slås med psykiske arbejdsmiljøproblemer blandt andet pga. udflydende arbejdstid, arbejdsrelateret stress, et tab af fornemmelsen for det vigtige i livet og udmattelse efter en typisk arbejdsdag. Se især s. 22-25 i rapporten. Vi ser, at der er et behov for en psykologisk og socialt bæredygtig sammenhæng mellem antallet af arbejdstimer og arbejdets intensitet. Og det må være én som svarer til det samfund, vi lever i. 

Den almene arbejdsdag har ligget ret stabilt omkring de 8 timer i de sidste 100 år. Den blev altså indført i industrisamfundet. Men i takt med den postindustrielle økonomis forandring af vores arbejdsliv, kultur, og med ny teknologi, der understøtter de forandringer, er meget arbejde blevet intensiveret – og oftere af hensyn til effektivitet, hastighed og forandring end til menneskets basale behov for restitution og at have andet socialt liv end produktivt lønarbejde.

Og så er der hensynet til klimaet. Nogle forventer at nedsat arbejdstid bl.a. vil skabe mindre transport og forbrug. Klimabevægelsen i Danmark har det f.eks. som punkt 3 i deres forslag til en grøn genstart efter corona at nedsætte normalarbejdstiden til 32 timer, fordi de forventer, at det kan reducere Danmarks CO2-aftryk. Et par engelske tænketanke underbygger denne formodning, men det er netop også dette, vi ønsker mere forskning i. Læs mere her og her.

Omkring d. 1. maj i år satte vi i MBOS fokus på spørgsmålet om, hvad bæredygtig arbejdstid er her 100 år efter at den 8-timers arbejdsdag blev indført. I den forbindelse interviewede vi en række forskere, rådgivere og ikke-akademiske fagfolk, der arbejde med eller har udtrykt holdninger til fleksibel og nedsat almen arbejdstid. Man kan læse alle interview på vores temaside om arbejdstid. Flere af dem, vi interviewede, forventer, at kortere arbejdstid kan modvirke stress, sikre mere ligestilling og gavne klimaet og give flere tid til at få øjnene op for værdier, der rækker ud over arbejds-travlhed og forbrugskultur, som ex næstformand i HK Kommunal Hovedstaden, Karla Kirkegaard, udtrykker det: “Hvorfor knokler vi sådan nu? Det er også, fordi vi har en kultur, hvor vi vil have alt muligt: Vi tager på dyre flyrejser, vil have en ny carport, køkken og så videre. Men forbrug er sjældent det, der gør os gladest. Og mange har allerede nok. Jeg tror bare, at vi har gjort det til en vane, at forbruge sådan. Men er det dét, vi vil? Når vi også tænker bæredygtighed, så kan vi veksle noget af det forbrug – de rejser og den carport – til tid til det, mange af os savner: at være sammen med dem, vi holder af og at leve langsommere“. Læs hele artiklen.

Men selvom der er ligheder mellem akademikeres og andre faggruppers oplevelser og ønsker, er det værd at bemærke, at hvor mange akademikere værdisætter frihed og valg, så ser de ikke-akademiske fagfolk, vi har interviewet, at det er nødvendigt kollektivt at nedsætte arbejdstiden og at gøre det til fuld løn, fordi de lavestlønnede ikke har råd til at vælge nedsat arbejdstid, som deres løn og pension er nu. 

Et andet forbehold er, at nedsat tid ikke må betyde, at opgaver blot komprimeres af arbejdsgiveren. Flere fremhæver, at nedsat tid skal følges af krav om også fuld personalekompensation, altså at flere skal ansættes. Det kan betyde, at nogle fag må uddanne og opkvalificere flere. Det vil kunne få den yderligere positive effekt at flere kan komme i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse, fremhæver flere.

De forsøg, der er gjort med kort arbejdstid, har vist, at både medarbejdertrivsel og effektivitet kan øges, fordi medarbejderne oplever at have mere energi til opgaverne og livet i øvrigt. Ex i Sverige, har man gjort flere forsøg i den offentlige sektor blandt kirurger, læger og plejepersonale. De arbejder timer timer om dagen frem for tidligere otte. Se f.eks. mere her.

En sygeplejer, der har deltaget i et forsøg i Göteborg udtaler f.eks., at hun oplever, at være blevet mere fokuseret og gladere. Også private virksomheder som Microsoft og flere danske virksomheder, oplever at have samme eller øget produktivitet, efter at have indført nedsat arbejdstid udover at have øget medarbejdertrivslen og skabt en rekrutteringsfordel. 

Når man refererer til tidligere erfaringer med alternativer til 8-16-samfundet, er det vigtigt at skelne mellem forskellige slags tiltag: Der kan både være tale om fleksibel arbejdstid, hvor medarbejderen selv betaler for at gå ned i løn, og så er der komprimeret tid, hvor ex 37 timer fordeles på 4 dage og så er der nedsat arbejdstid, hvor medarbejderen arbejder færre timer til samme løn.

I Københavns kommune har man f.eks. indført fleksibel arbejdstid med et overordnet positivt resultat i forhold til medarbejdertrivsel og rekruttering. Her kan medarbejdere vælge at arbejde mere eller mindre end 37 timer. Læs f.eks. mere her.

De fagfolk, vi har interviewet, repræsenterer fagforeninger, der i 2017 stod sammen om at foreslå at Københavns kommune også skulle indføre mindre forsøg med kollektivt nedsat arbejdstid for forskellige faggrupper og med løn- og personalekompensation. Dvs. at arbejdet skulle fordeles på flere stillinger a 30 timer og til samme løn som 37 timer.

Flere private danske virksomheder mener allerede, at de har gode resultater med en 30-timers uge, både ift. bundlinje, medarbejdertrivsel og rekruttering. Ugebrevet A4 har i 2017 beskrevet nogle af de nordiske forsøg i denne artikel.

På Odsherred kommunes rådhus har man indført en komprimeret arbejdsuge, hvor 37-timer fordeles på fire dage, hvilket indtil videre er blevet modtaget overvejende positivt af de fleste medarbejdere. Læs f.eks. videre her.  

Man diskuterer en lignende model for et jobcenter i Esbjerg – men det er bl.a. pt strandet fordi en række fagforeninger sår tvivl om forsøget nærmere er en spareøvelse og derfor fastholder de et krav om at kommunen skal købe en ekstern evaluering, hvilket kommunen ikke endnu har indfriet. Læs mere om debatten her.

Erfaringer med komprimeret arbejdstid på et dansk slagteri, hvor en 40-timers arbejdsuge blev fordelt på 4 dage, viser utilfredshed med ordningen, bl.a. fordi de fire meget lange arbejdsdage ikke gjorde medarbejderne mere produktive men mere udmattede. Læs mere her.

Skal der udrulles eksperimenter med bæredygtig arbejdstid i kommuner, kan fagforeninger altså have en central rolle ift at lande aftaler, der er tilfredsstillende for medarbejdere og som sikrer den vigtige opfølgende forskning, vi har brug for, for at kunne vurdere, om forsøgene giver gode resultater, og hvordan nedsat arbejdstid kunne bidrage til et psykologisk, socialt og klimamæssigt bæredygtigt samfund.

Et par forslag til videre læsning:

Udenlandske erfaringer og rapporter

DM

Nogle af de private danske virksomheder, der har indført en 30-timers arbejdsuge:

  • IT-virksomheden IHH Nordic 
  • Designvirksomheden Umage 
  • Digital designvirksomhed Abtion

Corona-erfaringer

Der er tidligere blevet tegnet nogle skræmmebilleder af nedsat arbejdstid, men jeg håber, at flere har indset, at der ikke altid er en kobling mellem arbejdstid og produktivitet. Vi kan stadig være effektive trods kortere arbejdstid”. – Henrik L. Lund, arbejdslivsforsker, RUC, i Magisterbladet  

På det bæredygtige arbejdsmarked har vi kortere arbejdstid end i dag

Referat fra DM-webinar den 4. juni 2020

Samfundsøkonom og professor emeritus fra RUC, Jesper Jespersen, gav den 4. juni 2020 sit bud på, hvordan fagforeninger og politikere sammen kan sikre at fremtidens arbejdsmarked bliver bæredygtigt ved bl.a. at nedsætte den almene arbejdstid.

Oplægget var online, DM faciliterede, og vi i MBOS arrangerede og skabte rammer for den efterfølgende debat. Spørgelysten blandt deltagerne var ivrig, deltagertallet højt, og Jespersen foreslog derfor, at han kunne besvare de spørgsmål, der ikke blev tid til at besvare under oplægget, på skrift.

Vi bringer her hans svar, som vi har skrevet sammen med vores egen opsummering af hans oplægs hovedpointer.

Nedsat arbejdstid i et historisk tilbageblik

Historisk set er den almene arbejdstid blevet nedsat i større ryk. Fra slutningen af 1950erne er arbejdstiden for fuldt beskæftigede faldet med 25 %.

Mens det samlede antal arbejdstimer altså er er faldet, er antallet af beskæftigede siden 1960erne steget og arbejdet er blevet mere ligeligt fordelt mellem kønnene.

Til trods for dette fald i arbejdstimer er vores BNP (i mængder) i samme periode vokset til det tredobbelte. Således er den gennemsnitlige dansker blevet 2,5 gange mere velhavende, end de var i 1960erne. Det skyldes især den øgede produktivitet. Jespersen fremhævede, at vi altså ikke har vist os at være blevet fattigere af at arbejde mindre, så længe at vores arbejde er blevet mere effektivt.

I forlængelse af denne konstatering, foreslog Jespersen, at vi kan gøre arbejdsmarkedet mere socialt og menneskeligt bæredygtigt, hvis vi kæmper for at de, der har jobs, arbejder færre timer. Det vil bl.a. frigive jobs til de mange, der ellers ville stå uden for arbejdsmarkedet, og samtidig lette den nuværende arbejdsmængde for grupper, som f.eks. fuldtidsarbejdende familier med mindre børn, der ofte oplever at være pressede på tid.

Det er nu længe siden, vi har set ændring i den almene arbejdstid. De seneste 30 år har den almene arbejdstid ligget på 37 timer for fuldt beskæftigede. Faldet i den almene arbejdstid fra 1960erne og frem til 1990erne er sket gennem overenskomster og politiske beslutninger. Det kan vi mobilisere en vilje til at gøre igen.

Mulighederne for at realisere visionerne om nedsat arbejdstid

Jespersen beskrev, hvordan Danmarks BNP, ifølge Det Økonomiske Råds fremskrivninger, vil stige med 200 milliarder i 2025. Det kan siges at være en kraftig vækst. Dette regnestykke er lavet på baggrund af en uændret økonomisk politik, hvor særligt det private forbrug forventes at stige mest. Det underliggende basisscenarie i Det Økonomiske Råds fremskrivninger indebærer, at det private forbrug stiger med 2 % om året.

Når det handler om BNP, er afstanden mellem de traditionelle regnemodeller og virkeligheden imidlertid kun blevet større og større. En stigning i BNP betyder for eksempel ikke, at kvaliteten af arbejdet øges. Og i lyset af klimakrisen er det særligt vigtigt at huske, at et øget privat forbrug langt fra udgør en entydig positiv udvikling. Dertil kommer, at vi med vores nuværende velstandsniveau ikke bliver lykkeligere af at få flere penge.

En løsning, Jespersen foreslår, er at skære ned på vores forventede BNP-stigning og i stedet vælge lavere arbejdstid. Det vil føre til langsommere og dermed, mener Jespersen, mere ansvarlig vækst. Vækst skal ikke sættes i stå, men den skal være intelligent og socialt retfærdig på en måde, der ikke er adresseret i de traditionelle økonomiske modeller, hvor bl.a. ulighed antages at øge en, ifølge disse økonomiske modeller, ønsket vækst.

Selvom det ofte italesættes som sådan, findes der ikke en ”nødvendig” økonomisk politik, men der findes politiske valg af økonomisk politik, fremhæver Jespersen.

Den bæredygtige omstilling

Jesper mener altså ikke, at der må næres for store forventninger til, hvad de nuværende samfundsøkonomiske regnemodeller kan sige om fremtiden. Han mener især, at vi akut mangler modeller, der ikke bare måler på traditionelle parametre som beskæftigelse og betalingsbalance, men som også medregner belastninger af klima, miljø og hvad der deraf kan følge af reduceret produktion og velfærd.

Jespersen mener blandt andet, at en såkaldt ’intelligent produktion,’ og herunder vækst, skal tilrettelægges således, at udledning af drivhusgasser og brugen af miljøbelastende stoffer reduceres år for år efter et på forhånd fastlagt skema, der sikrer nuludledning og nul-ikke-cirkuleret affald i 2050.

Især den fortsat stigende produktivitet fremhæver Jespersen som det, der kan sikre både en bæredygtig produktion og omsættes til nedsat arbejdstid.

Hvad skal der til for at opnå kortere arbejdstid?

Omtrent 46-47 % af beskæftigede danskere ønsker nedsat arbejdstid i dag. Det har vi som samfund råd til. Det er anerkendt, at produktiviteten pr. arbejdstime vil øges, når den ugentlige arbejdstid nedsættes.

En overgang til f.eks. en 30-timers arbejdsuge kunne ske over et par årtier, foreslår Jespersen. Det vil blandt andet give tid til, at vi politisk også kan sikre, at den øgede tidsmæssige fleksibilitet, det kan skabe, ikke udnyttes, men kommer både arbejdsgivere og arbejdstagere bedst muligt til gode. Fagbevægelsen har her en betydelig rolle at spille i sikring af en retfærdig og fornuftig proces med at nedsætte den almene arbejdstid, en rolle som den historisk har vist sig at kunne tage ansvaret for at løfte.

Dertil er der en række funktioner og jobs i den offentlige sektor, bl.a. inden for velfærd, sundhed, pleje, undervisning og vedligeholdelse, som pt. er stærkt underbemandede. Disse kunne forholdsvis let besættes med ledig arbejdskraft. Flere politiske partier har tilkendegivet, at nogle velfærdsjobs burde gives som et permanent tilbud til de, som ønsker et job, til en løn, som modsvarer dagpengeniveauet. På denne måde vil der altid være en meningsfuld ’fuld’ beskæftigelse.

Nogle ville foreslå universel basisindkomst

Jobs er en vigtig sociologisk del af vores samfund. Derfor mener Jespersen ikke at introduktionen af en universel basisindkomst (UBI) nødvendigvis er den bedste fælles løsning. I stedet foreslår han, at vi kunne arbejde for at sikre en basisindkomst alene til dem, som ellers ikke har mulighed for at arbejde. Man kunne også tænke i en mere fleksibel eller supplerende ’borgerløn’, som staten tildeler de, som vil lave almennyttigt arbejde, der ikke kan drives forretning på. Denne borgerløn kunne gøres indkomstafhængig, og anvendes supplerende op til en vis grænse som f.eks. dagpengeniveauet.

Fremtidens arbejdsmarked: Kan vi arbejde mindre?

Professor emer. Jesper Jespersen holdt oplæg om de samfundsøkonomiske muligheder for en kortere almen arbejdstid som led i en bæredygtig samfundsomstilling.

Oplægget blev efterfulgt af debat og var arrangeret af Bæredygtig fagforening MBOS. DM faciliterede rammerne.

Du kan se videoen fra oplægget og downloade Jespers’ slides her:

Link til videoen fra oplægget

MBOS støtter borgerforslaget: Stop oliejagten NU

I MBOS Bæredygtig fagforening støtter vi DM’s opbakning til borgerforslaget ‘Stop oliejagten NU’.

Klimaministeren og regeringen skal snart træffe beslutning om der skal gives tilladelse til ny efterforskning efter olie og gas i Nordsøen. Borgerforslaget ‘Stop oliejagten NU’ ønsker at få et flertal i Folketinget til klart at tilkendegive overfor regeringen, at ny oliejagt ikke længere giver mening. Begrundelsen er bl.a., at det er “urimeligt overfor fremtidige generationer at give tilladelser til ny oliejagt, når videnskaben klart og tydeligt siger, at vi skal begrænse produktionen af olie og gas for at undgå massive klimaforandringer”.

Du kan læse hele beskrivelsen og selv bakke op om forslaget ved at skrive under – senest 18. november 2020 – her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-04824

Bæredygtig omstilling af arbejdsmarkedet – forslag til OK21

I medlemsnetværket MBOS Bæredygtig fagforening mener vi, at DM bør gå forrest i den bæredygtige omstilling af arbejdsmarkedet. Dette vil være en vigtig brik i den nødvendige omstilling af hele vores samfund.

Vi har formuleret en række forslag til DM til brug ved OK21-forhandlingerne. Du kan læse dem herunder og downloade dem som PDF her:

Vi har i netværkets korte levetid oplevet, at der er en stor interesse blandt DM’s medlemmer for at bidrage til at sætte viden om grønne og bæredygtige tiltag i spil. Det tror vi udspringer af en stærk bevidsthed blandt DM’s medlemmer om, at vi ikke blot som individer må forholde os til klimakrisen, men at vi også som medarbejdere varetager arbejdsfunktioner med god mulighed for at påvirke både arbejdsplads og samfundsudvikling i en mere bæredygtig retning.

Med OK21 er DM med til at sætte en retning for udviklingen af det offentlige arbejdsmarked de næste tre år. I et klimaperspektiv er det tre afgørende år, fordi de peger frem mod indfrielsen af Danmarks 2030-mål om 70 % reduktion af CO2. Derfor er det vigtigt, at den kommende overenskomst bedst muligt støtter de offentligt ansatte i at udvikle et bæredygtigt arbejdsliv og arbejdsmarked – og bidrager til at vi når de kollektive mål om en bæredygtig fremtid.

Hvordan bliver DM’s OK21 forhandlingsoplæg også et grønt oplæg?
I MBOS øjner vi mange muligheder for, at den kommende overenskomst understøtter bæredygtig omstilling. Flere af disse idéer kan kobles til de allerede etablerede temaer i DM’s nuværende forhandlingsoplæg. Herunder har vi samlet vores forslag under fem overordnede temaer.

1. Bæredygtige incitamentstrukturer for løntillæg, bonusordninger og forfremmelser

Mange offentligt ansatte ønsker bedre løn, bonusordninger og muligheder for forfremmelse. I en kommende udvikling af lønstrukturer er det oplagt at medtage klima- og bæredygtighedsindsatser som væsentlige kriterier i vurderingsgrundlaget. DM kan sikre at indsatser, der støtter bæredygtig omstilling – både lokalt og globalt – belønnes. Det skal kunne betale sig for både medarbejder og chef at arbejde for bæredygtig omstilling.

2. Bæredygtig kompetenceudvikling

DM’s medlemmer skal kunne følge med i den bæredygtige omstilling. Vi ser et behov for, at akademikere tager en proaktiv rolle i arbejdet med at forme og lede bæredygtig omstilling. Derfor vil vi opfordre til, at DM bruger OK21 til at skabe bedre muligheder for bæredygtig kompetenceudvikling, der tilpasses konkrete fagligheder, funktioner og organisationer. En kompetenceudvikling kunne bl.a. være uddannelse, som målrettet klæder medarbejdere og chefer på til at lede og koordinere bæredygtige samarbejds- og indkøbsaftaler samt skubbe til arbejdspladsens eget ressourceforbrug og energiregnskab.

3. Klimarepræsentant på alle arbejdspladser

De offentlige arbejdspladser skal gå forrest og vise, hvordan den grønne omstilling kan drives på alle arbejdspladser. For at sikre dette, opfordrer vi til at tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne får en ny kollega: Klimarepræsentanten. Denne repræsentant skal sikre, at der på hver arbejdsplads er muligheder, rettigheder og incitamenter, der hjælper ledelse og kolleger med at drive den grønne omstilling af arbejdspladsen fremad.

4. Klimavenlig transport i forbindelse med arbejdet

Vi ønsker bedre incitamenter og rettigheder til sikring af klimavenlig transport:

1) Offentlige arbejdspladser skal prioritere landtransport over flytransport, når de sender medarbejdere på tjenesterejser. Den længere rejsetid, som landtransport ofte kræver, skal anerkendes som arbejdstid. Flyrejser bør kun prioriteres, når destinationen ikke kan nås på under 8 timer med landtransport.

2) Bæredygtig transport fra og til arbejde bør fremmes ved, at medarbejdere belønnes for sådanne valg. Belønningen kan f.eks. være et ’Rejsekort’, en el-cykel eller ekstra tidsmæssig fleksibilitet i hverdagen til at kunne prioritere den klimavenlige transport.

3) Der bør udvikles anvisninger til, hvordan arbejde organiseres mest klimavenligt mht. transport, herunder krav og rettigheder vedr. prioritering af virtuelle møder, fleksibilitet til hjemmearbejde, mv.

5. Bæredygtige pensionskasser

Vores penge skal sættes i bæredygtige investeringer og dermed også klimavenlige. På længere sigt bør den enkelte selv kunne prioritere grønne investeringer frem for sorte i sin pensionsopsparing.
Vi opfordrer dog til en fastholdelse af de overenskomstbestemte pensionskasser. For de fleste af os er hverken investerings- eller klimaeksperter, og sammen står vi både klogere og stærkere. Men det er helt afgørende, at vi får adgang til at vurdere værdien af den fælles pensionskasse i et bæredygtighedsperspektiv og ikke mindst, at vi får mandat til på den baggrund at foretage justeringer – f.eks. i udvikling af investeringsportefølje. Den nye klimarepræsentant skal have en stærk rolle i dette arbejde.

I MBOS Bæredygtig fagforening ser vi et stort potentiale for, at netop DM tager en førerrolle i den helt nødvendige proces at forme og lede udviklingen af fremtidens bæredygtige arbejdsmarked.

Vi håber, at vi med dette idékatalog inspirerer til at se dette potentiale, og til at DM’s krav til OK21 vil medtage hensynet til – og det delvise ansvar for – den nødvendige bæredygtige omstilling af samfundet.

Gør virksomheder klimavenlige

Journalisterne Anders Nolting Magelund og Anna Fenger Schefte holdt den 16. april 2020 webinar-oplæg om deres bud på, hvilke behov og muligheder virksomheder har for klimatilpasning.

Kan fagforeninger støtte klimatiltag i virksomheder?

Fagforeninger kan støtte op om den grønne omstilling ved at støtte virksomheders arbejde med klimatilpasning og via egen branding. Nedenstående video viser på fem minutter et sammendrag af Anders og Annas forslag til den bæredygtige fagforenings arbejde:

Videoen er redigeret af Nynne Billesbølle Tworek / Bæredygtig fagforening MBOS

Tips til at gøre din virksomhed klimaklar

Hvad kan den enkelte virksomhed selv gøre, og hvilke mål og forhold kan tages med i betragtning, når en virksomhed lægger sin klimahandleplan? Nedenstående video (44 minutter) er et sammenklip af Anna og Anders’ tips til, hvordan virksomheder selv kan arbejde for at blive klimaklar. De behandler herunder blandt andet virksomhedens drift, produktion og branding:

Videoen er redigeret af Nynne Billesbølle Tworek / Bæredygtig fagforening MBOS

Download Anders og Annas slides fra oplægget her: Slides-Klima-Magelund-Schefte

Og læs vores opsummering af hovedpunkter fra deres oplæg her: ‘Virksomhed, kom ind i klimakampen!’.